images/forsiden/topslider/Slider12.jpg

Fly in i Ringsted

 

Fly


Et fly lægger an til landing. Vi kan berolige læserne med at landingen, og alle de andre landinger, gik fint og efter bogen. Vidste du at den rød/hvide pose på pinden midt i billedet hedder er en vindbøjtel?

Jaguarklubben og Midtsjællands Motorflyveklub gik sammen og fik landet et fint arrangement med masser af flotte fly og smukke biler. Selv vejret var med på ideen.
Arrangementet var åbent for alle og der gættes på at mellem 500 og 1000 personer kiggede ind og op i løbet af dagen.
På bilsiden var Volvo P1800, med mere, inviteret og også de mødte talstærkt op.

Parkering


Det var ikke kun luftens helte som gav noget at kigge på – der var også lange rækker af lækre køretøjer. Vidste du at Volvo P1800 og E-typen kom på markedet nogenlunde samtidigt? At de kostede omtrent det samme? Og at de første P1800 blev fremstillet i England?

Nu tænker du måske ”hvordan kom dette arrangement i luften?” – I region Sjælland har vi et medlem som ikke kun har et flycertifikat men faktisk også et fly. Eller noget af det. Måske er det et ”delefly” ligesom ”delebilerne” i byerne er.
Al den sol, luft, flyvemaskiner og skønne biler gav en voldsom sult hos gæster og arrangørerne. Flyvepladsen var heldigvis indrettet med indbygget grill og pølserne fløj over disken hurtigere end charterflyene i London Heathrow Lufthavn.

Tak til Midtsjællands Motorflyveklub, alle der kiggede ind og stak næsen i sky og til de to personer som ristede pølser fra morgen til aften. Godt gået.

Jaguar Club of Denmark og Midtsjællands Motorflyveklub er enige om, at vi gjorde det så godt, at vi prøver igen i 2024. Fik du ikke luft under dine vinger denne gang så noter 27. april i kalenderen, så gentager vi succesen.

Måske husker du denne Dean Martin sketch:
Dean Martin, Ken Lane & Foster Brooks - The Bar/Airline PIlot - YouTube

Den ville bare med…

Tekst og billeder: Thomas Olsgaard og Søren Post

Jaguar Club of Denmark · Rørskærsvej 24, 2820 Gentofte, CVR 57808268
Bank: Reg.nr.: 8125 Kontonr. 0005924383Titlebill

 

logo dankort logo mastercard Handelsbetingelser for JCD Shop.