images/forsiden/topslider/Slider12.jpg

Det smukkeste Årsmøde i 2023

aarsmøde1

Smukke biler på en smuk forårsaften med udsigt til Storebælt. Smukt med smuk på. Til venstre i billedet ligger restauranten hvor fra vi havde
den skønneste udsigt.
Årsmødet 2023 løb af stablen i Kristi Himmelfarts ferien sidst i maj.
Lidt uden for Korsør på Sjælland ligger et af Comwell Hotel kædens mange hoteller.
Beliggenheden er 5+ på 5 skalaen. Omkranset af skov, broen som silhuet i horisonten og direkte ned til
Storebælt.
Tilsæt et fantastisk vejr, smukke Jaguarer, rare mennesker, lækker mad og god service – så bliver det vist
ikke meget bedre.

aarsmøde3

To modne modeller. Læg mærke til rødvinsglasset i græsset. Det må være fra et andet selskab…
Alle hyggede sig, snakken gik, et spændende og vel arrangeret rallyløb blev kørt ad charmerende
landeveje, afslapning på den store flotte terrasse med kig til vand og biler og fantastisk mad i
restauranten.
Læg mærke til at vi fik lov til at parkerer på græsset langs restauranten. Det havde hotellet ikke prøvet
før. Under middagene kunne øjnene således skiftevis kigge på ens udkårne og på sin Jaguar.

Efter middagene kunne man nyde resten af sin rødvin mellem bilerne og sludre hyggeligt med
ligesindede.
Hvad mere kan man ønske sig.
Hvis du ikke var med denne gang kan jeg kun anbefale at du tager med på næste årsmøde. Du vil ikke
fortryde det.
Hvis du var med – og fik taget en masse flotte billeder, så send straks de flotteste til undertegnede på:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Tekst og foto: Søren Post

Jaguar Club of Denmark · Rørskærsvej 24, 2820 Gentofte, CVR 57808268
Bank: Reg.nr.: 8125 Kontonr. 0005924383Titlebill

 

logo dankort logo mastercard Handelsbetingelser for JCD Shop.