Jaguar F-Type - Produktion 2012 til ?

Jaguar 340

Jaguar 340
0.0/5 rating (0 votes)

 Introduktionen af 240 og 340 i september 1967 skete for at Mk2-modellen stadig kunne udgøre et alternativ til S-typen og 420. For at give de nye modeller et mindre \""tungt\"" udseende blev de brede MK2-kofangere udskiftet med smalle og mere \""lette\"" kofangere.

Tågelygter, der som oftest på Mk2 blev leveret på biler til Danmark, blev nu et særsyn og Picnic-bordene på forsæde-ryggene var definitivt sparet væk. Som standard blev sæderne leveret med Ambla(vinyl) betræk; men det var stadig muligt at bestille læderbetræk som ekstra udstyr.

Også tidligere tiders Wilton uldtæpper blev erstattet med nylon-materiale og fastgjort med Velcro. For at fuldende \""sparerunden\"" blev instrumentbordet fremstillet i lysere og mindre udsøgt valnøddefiner. 340-modellen blev kun produceret i 1 år med i alt 2.800 eksemplarer. Den fik ligesom 240 nyt topstykke og forbedret kølevandscirkulation.

Dette betød at den i praksis var næsten ligeså hurtig som Mk2 3.8 litre og dermed et meget interessant bekendtskab for evt. kommende Mk2-ejere. Som de andre Mk2-modeller kunne 340 leveres med både manuelt gear, manuelt gear/overdrive og automatgear. De fleste oprindelige danske biler har manuelt gear med overdrive - for mange den optimale kombination.

Specifications

  • Model: Jaguar 340
  • Produceret fra: 1967
  • Antal produceret af model seiren/typen: 2.796
  • Højde mm: 1467
  • Længde mm: 4550
  • Bredde mm: 1695
  • Vægt kg: 1524
  • Motortype: 6 cyl. rækkemotor DOHC
  • Motorstørrelse: 3.442 ccm
  • Drejningsmoment Nm: 212 Nm v. 3.000 omdr. /min.
  • Ydelse: 210 v. 5.500 omdr./min.
  • Acceleration 0-100 km/t: 8,8 sek
  • Tophastighed (km/t): 198

Share this product

Leave a comment

You are commenting as guest.