Klubrepræsentation ved store arrangementer (CHGP 2016)

Garagemøde hos Knud Kærslund

IMG 1858 kopiDu kender det. En af disse regnvåde efterårsaftener, hvor man overvejer, om man bor det rigtige sted på kloden. Nogenlunde sådan havde din redaktør det, da turen gik til Horsens for at besøge Knud Kærslund og hans kone Birgit Nielsen. Region Jylland Midt havde nemlig overtalt Knud og Birgit til at åbne garageporten for klubbens medlemmer, og lad det være sagt med det samme, det blev en rigtig fin aften.

15 medlemmer af klubben havde taget imod invitationen og de blev mødt af en åben garageport ud til gaden. I den kulsorte aften virkede det som om selve den hellige gral var placeret bagerst i garagen og lyset fra den strålede ud i natten. For Jaguar entusiaster kunne der IMG 1866 kopifaktisk lige så godt være tale om Den Hellige Gral, for en gudesmuk og hvid Jaguar XK 150 FHC, som forstærkede det klare lys fra garagen, er leder umiddelbart tankerne hen på det perfekte.

Se hele historien i næste nummer af Jaguaria.

JCD besøgte Københavns Rådhus

radhusbesoegDer kan være mange årsager til at tage på Københavns Rådhus. Nogen skal giftes, andre skal se hvor borgmesteren blev gift – og så ja, Jaguarklubben skulle have en rundvisning. De fleste mødte op til aftalt tid, kl. 19.00 ved rådhusets hoveddør, i alt 32 personer. Til stor overraskelse var døren låst og der var ingen reaktion ved banken på døren. Så vi ventede 5 minutter – vi ventede 10 minutter – og ca. 19.15 blev døren pludselig lukket op, og så myldrede det ud af mennesker, der havde været på den forrige rundvisning.

Da de passerede forbi klubmedlemmerne, sagde mange af dem – I skal glæde Jer; det er så spændende; det er helt fantastisk – og så slappede vi af igen.

Få hele historien i næste nummer af Jaguaria

Garagemøde hos Bent Thøgersen i Grenaa

Onsdag aften var der garagemøde i Jylland Midt, så langt mod øst, i regionen, man kan komme, nemlig hos Bent Thøgersen i Grenaa. En snes personer troppede op, for at bese det hyggelige værksted, med deklassiske biler. Og deri blev man ikke snydt. Der var Bents egen Jaguar XK, som var fundet frem fra gemmerne, i dagens anledning, og tre Ford Cortinaer. Den ene var næsten samlet, og det interessante ved de andre to var, at de var strippede ned til det bare metal. Efter en tur i syrebad i Norge, var de som nyfødte igen,
klar til at blive transformeret fra gamle, svenske, gadebiler, til potente danske racerbiler. Så på den måde er det jo et helt nordisk projekt.
Efter man havde kigget og spurgt ind til det forskellige tekniske, ja, så var der et fint dækket pølsebord med kage, kaffe og hvad dertil hører, alt sammen til beroligelse efter den tekniske tour de force. Og det er jo også noget der sættes pris på i JCD + at snakken gik lystigt.
Tak til Bent og hans familie for en hyggelig aften.

Bent Thøgersen Grenaa 017