Klubrepræsentation ved store arrangementer (CHGP 2016)
  • Hjem
  • Nyheder
  • Velkommen på JCD-standen ved CHGP 5. - 6. august 2017

Velkommen på JCD-standen ved CHGP 5. - 6. august 2017

Jaguar Club of Denmark er i år til stede på Copenhagen Historic Grand Prix med en større stand end nogensinde. Du finder standen det sædvanlige sted helt op imod banens langside på Bellahøjvej (område G1 i kortet herunder) Her har klubben slået klubteltet op, og der er frisk kaffe på kanden til gæsterne.

Bellahøj KORT 2017 5 kopi

Særudstilling med Ole Sommers C-Type og D-Type

Jaguar C-Type og D-Type blev i begyndelsen af '50erne bygget i meget begrænset antal til racerformål, og de vandt i flere år det prestigefyldte Le Mans 24-timers løb. Mange af disse racerbiler er bevaret for eftertiden, men grundet det meget lave antal producerede enheder samt deres historiske betydning, er de utroligt kostbare. De handles på de helt store auktioner til uhyrlige priser. I 2016 opnåede en D-Type at blive den dyreste engelskproducerede bil overhovedet med en salgspris på godt 21.780.000 Engelske Pund (ca. 180 mio. kr.). Når man f.eks. på en messe eller ved et historiske arrangementer ser en udstillet Jaguar C-Type eller D-Type, er der ofte tale om såkaldte replicaer. Det er biler, som er bygget som kopier efter forbilledet. Der er meget stor variation i kvalitet og specifikationer på disse replicaer. Nogle er produceret i glasfiber, andre i aluminium (som originalerne) og chassisopbygningen på disse replicaer varierer også meget. Der bygges i dag replicaer så tæt på originalerne, at man praktisk taget ikke kan kende forskel, og i disse år er Jaguars afdeling for specialbiler faktisk selv begyndt at bygge nye eksemplarer af historiske Jaguar racerbilmodeller. Spørgsmålet er, hvorvidt disse er orignaler eller replicaer.

Jaguar Club of Denmark har imidlertid det store privilegium at kunne udstille både en original C-Type og D-Type. Disse to biler ejes af tidligere Jaguar-importør Ole Sommer, og er velvilligt stillet til rådighed af Sommers Automobile Museum i Nærum for klubbens stand i år. På billedet herunder ser man fra en anden udstilling afholdt i Saint-Saturnin ved Le Mans begge modeller repræsenteret side om side.

DandCtypessainsaturnin kopi

 

Stor model variation på JCD standen i år

I hår har klubben forsøgt at skaffe så mange forskellig modeller som muligt, hvorfor der også er flere biler på standen end sædvanligt, så der bliver noget at se på for enhver. Kom forbi og få et kig på de mange flotte biler, som klubbens medlemmer stiller til rådighed for standen hele weekenden. Alle er hjerteligt velkomne til at kigge forbi på standen, og såfremt du kunne tænke dig at blive medlem kan også få en snak om medlemskab af klubben, ligesom der er mulighed for at købe tøj og andet tilbehør med klubbens flotte logo på (man behøver faktisk ikke at eje en Jaguar for at blive medlem). Klubstanden er bemandet af klubmedlemmer hele tiden, og der vil være god mulighed for at få udvidet Jaguar-horisonten og måske få gode tips om teknik eller køb af Jaguarer ved at tage en snak med dem.

plakat farver 8 1 kopi 2

Velkommen til JCD på CHGP 2017

Seneste nyheder

Læs alle nyheder
JCD regnskab 2016-17

JCD regnskab 2016-17

11.08.2017 | Jørgen Findsen
Log på og find regnskabet under fanen "Klubben"...
Køretur med børn og "havnemøde"

Køretur med børn og "havnemøde"

10.08.2017 | Jørgen Findsen
Vejret var, som børnenes humør, strålende! Det var 6. gang vi deltog i dette arrangement. 16 flotte biler var mødt...
Førstehåndsindtrykket lørdag var, at Copenhagen Historic Grand Prix i år var større og mere velbesøgt end tidligere år. CHGP var...
Jaguar Club of Denmark er i år til stede på Copenhagen Historic Grand Prix med en større stand end nogensinde.
Jaguarer i Dyrehaven

Jaguarer i Dyrehaven

15.07.2017 | Jørgen Findsen
En usædvanlig smuk Jag lurer i græsset… Den danske sommer viste sig endnu en gang fra sine lunefulde side i...