images/forsiden/topslider/Slider12.jpg

Jaguar XK 120 Open Two Seater Super Sports

Jaguar XK 120 Open Two Seater Super Sports
0.0/5 rating (0 votes)

Til og med 2. verdenskrig havde Jaguar anvendt andre fabrikanters motorer til vognene - specielt fra Standard fabrikken. Tiden var imidlertidigt ved at løbe fra motorerne og der opstod et stigende behov for at Jaguar fik udviklet og produceret en motor selv. Under 2. verdenskrig var det nødvendigt med konstante brandvagter på fabrikken i Coventry, idet tyskerne havde fået for vane at besøge området. Brandvagterne blev hurtigt arrangeret således at Heynes, Hassan, Baily havde brandvagter sammen.

Under disse brandvagter påbegyndes udviklingsarbejdet på den motor, som senere skulle blive grundstammen i bilproduktionen de efterfølgende 40 år!!! Navnet på motoren blev XK. X for experimental og K var så langt man nåede i alfabetet inden den endelige prototype var færdig. Motoren var tiltænkt en stor saloon model, men inden man turde lancere vidunderet havde man brug for nogle prøvekaniner - og hvem er mere overbærende en sportvognsfoket?

I stor hast blev en vogn som skulle lanceres med en nye motor designet. Vognen nåede kun lige præcis at blive færdig til Earls Cort i oktober 1948. Motoren var blevet testet i andre biler og på baggrund af disse tests blev det anslået, at vognen skulle kunne køre 120 miles per hour - og dermed modelbetegnelsen for XK120 (OTS - open two seater).

De første ca. 244 vogne i 1949 og 1950 blev produceret i alumium. Det havde ikke været hensigten, at der skulle produceres i den store stil, - men William Lyons indså hurtigt at produktionen måtte udvides og effektiviseres. Det håndbankede aluminiumskarosseri blev udskiftet med et traditonel metal - og dermed var der banet vej for en kommersiel succes.

Vognen var blevet introduceret som verdens hurtigste serieproducerede vogn - og fik kun konkurrence af vogne med langt mere eksotisk oprindelse, hvilket naturligvis også gav sig til udtryk på prislappen. XKéren blev introduceret til bare £ 998 - hvilket var fuldstændig uhørt for en så hurtig vogn. Vognene blev fra starten brugt til motorsport med stor succes - faktisk så stor succes, at det blev besluttet at Jaguar skulle gå aktiv ind i motorsport, hvilket resulterede i mange sejre. Den mest berømte sejr var måske Rally de Alpes - hvor NUB 120 (registrerings nummer) sejrede.

Specifications

  • Model: Jaguar XK
  • Serie/Type: 120 Open Two Seater Super Sports
  • Produceret fra: 1948
  • Antal produceret af model seiren/typen: 7.614
  • Højde mm: 1358
  • Længde mm: 4417
  • Bredde mm: 1561
  • Vægt kg: 1175
  • Motortype: 6
  • Motorstørrelse: 3443 cc DOC
  • Drejningsmoment Nm: 191 Nm v. 2500 rpm
  • Ydelse: 160 ved 5200 omdr.
  • Acceleration 0-100 km/t: 10 sek
  • Tophastighed (km/t): 190

Share this product

Leave a comment

You are commenting as guest.

 Jaguar Club of Denmark · Ryvej 102 · 8464 Galten · CVR 57808268 · Bank: Reg.nr.: 9570 kontonr.: 1464523 · IBAN DK9030000001464523 · SWIFT: DABADKKKTitlebill