Jaguar S-type 4.2 V8 Supercharged
Selvfølgelig måtte S-typen også komme i en lækker kompressor drevet R-version. Raceren, der er elektronisk begrænset til en tophastighed på 250 km/t har fået redesignet de forreste bærearme, så svingegenskaberne nu passer til præstationerne.
Som de øvrige R-modeller kan S-type R kendes på kølergitteret af \""hønsenet\"" og 18\"" fælge! Bilen leveres som standard med den nye 6-trins automatgearkasse, men man kunne godt drømme om muligheden for en manuel variant i programmet!
Lige som de øvrige S-typer leveres R-modellen med ny instrumentering og DSC (dynamic stability control) som standard. Bilen er dog blevet hundedyr, 1.395.000,- kroner. Med andre ord kun 75.000,- billigere end en XK8 coupé. Og så ved jeg godt, hvad jeg ville vælge..!
Specifications
- Model: Jaguar S-type
- Serie/Type: 4.2 V8 Supercharged
- Produceret fra: 2002
- Højde mm: 1423
- Længde mm: 4877
- Bredde mm: 1818
- Vægt kg: 1800
- Motortype: 8 cyl. V-motor m/kompressor
- Motorstørrelse: 4196 ccm
- Drejningsmoment Nm: 553 v. 3500 omdr.min.
- Ydelse: 400 v. 6100 omdr./min.
- Acceleration 0-100 km/t: 5,6 sek
- Tophastighed (km/t): 250