images/forsiden/topslider/Slider12.jpg

Daimler Six 4.0 (XJ40)

Daimler Six 4.0 (XJ40)
0.0/5 rating (0 votes)

Den \""nye\"" XJ6 - måske bedre kendt under kodenavnet XJ40 - blev lanceret i slutningen af 1986. Der var tale om en helt ny konstruktion. For at understrege det historiske tilhørsforhold beholdt bilen dog den efterhånden legendariske modelbetegnelse XJ6.

Med britiske briller på var bilen mere moderne med meget firkantede linier og store firkantede forlygter. Andre påstod dog at designet allerede ved introduktionen så gammeldags ud. Sikkert er det i hvert fald at bilen var længe undervejs. Udviklingen af bilen tog nemlig 7-8 år, hvilket dels skyldtes at Jaguar på det tidspunkt havde meget begrænsede udviklingsressourcer og dels at der blev lavet en del fejldesigns undervejs.

XJ40 er den sidste Jaguar, der blev til under indflydelse af Sir William Lyons, idet han medvirkede som uofficiel konsulent og selv efter sin pension ofte besøgte designafdelingen. Sir William Lyons døde i 1985. XJ40 modellen fik også en helt ny kabine. Tidligere tiders klassiske analoge instrumenter blev erstattet af et digitalt instrumentbord med en masse blinkende lamper. Det fik derfor hurtigt øgenavnet \""Tokyo Skyline\"".

Det digitale instrumentbord var dog ikke helt pålideligt og blev i 1990 erstattet af et mere konventionelt design. Resten af kabine havde fortsat mængder af læder og ædeltræ og var af så høj en ergonomisk kvalitet at den, stort set uændret, fik lov at leve videre efter faceliftet til X300.

Specielt de senere versioner af XJ40 efter 1990-92 har ry for at være meget driftssikre biler, og rustbeskyttelsen er på disse årgange også ved at være på plads. Bilen blev også lanceret i en 3,6 liters \""Sports\"" version ombygget af TWR. Senere overtog Jaguar selv \""Sports\"" projektet, der nu blev tilbudt både i 3,2 og 4,0 liters udgaverne. Fra 1993 kunne XJ40 også købes i en Long Wheel Base version.

Specifications

  • Model: Daimler Six
  • Serie/Type: 4.0 (XJ40)
  • Produceret fra: 1986
  • Højde mm: 1380
  • Længde mm: 4988
  • Bredde mm: 1793
  • Vægt kg: 1865
  • Motortype: 6 cyl. DOHC-motor (AJ6)
  • Motorstørrelse: 3980 ccm
  • Drejningsmoment Nm: 377 v. 3650 omdr./min.
  • Ydelse: 223 v. 4750 omdr./min.
  • Acceleration 0-100 km/t: 8,1 sek
  • Tophastighed (km/t): 222

Share this product

Leave a comment

You are commenting as guest.

Jaguar Club of Denmark · Rørskærsvej 24, 2820 Gentofte, CVR 57808268
Bank: Reg.nr.: 8125 Kontonr. 0005924383Titlebill

 

logo dankort logo mastercard Handelsbetingelser for JCD Shop.