Aktivitetskalender
Julefrokost i Jaguarklubben
Traditionen tro holder vi julefrokost i Jaguarklubben igen i år. Søndag den 26. November kl 13 åbner Jægerhuset i Holte dørene for Jaguarfolket.
Alle er velkommen og tilmelding sker på Jaguarklubbens hjemmeside eller e-mail til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Menuen vil som sidste år være Jægerhusets julebuffet der afregnes med tjeneren, som i øvrigt både modtager kort og kontanter.
Sidste år så vi nye som gamle Jaguarer. Der var sågar åbne vogne på trods af årstiden. Men som en reumatolog sagde "Frisk luft tager man ikke skade af hvis blot man er godt kørende" og trak nissehuen godt ned om ørerne. Lad os se om vi kan overgå antallet af Jaguarer i år - om vejret tillader det.
Festudvalget arbejder benhårdt på at få Bing Crosby til synge lidt for os. Et beskedent ønske synes vi, men vi har indtil videre kun fået lange forklaringer om at det ikke kan lade sig gøre. Vi giver dog ikke op så let. Skulle det smutte så snupper vi en omgang mere af den urimelige spændende julequiz: Gæt 13 rigtige. De kloge hoveder i Regionsrådet lover at spidse pennen og lave en quiz som kan udfordre selv de skarpeste medlemmer.
Afsæt eftermiddagen og lad os få en snak om biler, udflugter og planerne for
det nye år.
Vel mødt.
Tid: 26 november kl.13.
Hvor: Jægerhuset, Dronninggårds Alle 126, 2840 Holte
Tilmelding: På hjemmesiden eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Pris: Man afregner selv al fortæring med tjeneren.
Dronninggårds Alle 126
Holte
2840
Danmark