images/forsiden/topslider/Slider12.jpg

Jaguar XJ13

Jaguar XJ13
0.0/5 rating (0 votes)

Jaguar C- og D-type racerbilerne blev efterfulgt af Jaguar E-typen, der dog primært var designet til gadebrug og kommerciel succes. Derfor var den - selv i lightweigt form - heller ikke specielt konkurrencedygtig på banerne.

For igen at skrive racerhistorie havde Jaguar derfor sideløbende påbegyndt udviklingen af en ny og tidsvarende racerbil ved navn XJ13. Den var den første Jaguar med en centerplaceret motor - og tilmed den første 12 cylindrede af slagsen.

Imidlertid gik udviklingen af bilen langsommere end udviklingen indenfor reglementerne i international racing. Samtidig blev Jaguar fusioneret med BMC. Projektet blev derfor af flere grunde lagt på is før XJ13 fik lov at prøve kræfter i dens rette element - på racerbanerne.

Det blev dog til flere hemmelige tests, hvorunder XJ13 bl.a. slog banerekorden på MIRA med en gennemsnitshastighed på 260.15 km/t. En rekord der først blev slået i 1999!

I 1971 skulle XJ13 i forbindelse med optagelsen af en reklamevideo for den nye V12 E-type igen køre på MIRA. På en af de sidste omgange brød et baghjul sammen og bilen røg med over 200 km/t ud over kanten på de hævede kurver og blev totalt knust.

Testkøreren - Norman Dewis - overlevede efter eget udsagn kun fordi han var så lille, at han kunne krumme sig sammen og gemme sig i cockpittet. Den ilde tilredte bil stod i et par år i et hjørne af Jaguar fabrikkerne før den på initiativ af Lofty England blev restaureret op for at indgå i Jaguar Daimler Heritage Trusts bilsamling.

Specifications

  • Model: Jaguar XJ13
  • Produceret fra: 1966
  • Antal produceret af model seiren/typen: 1
  • Længde mm: 4830
  • Vægt kg: 1125
  • Motortype: 12 cyl. V-motor DOHC
  • Motorstørrelse: 5343 ccm
  • Ydelse: 502 @ 5750 omdr./min.
  • Acceleration 0-100 km/t: 4,7 sek
  • Tophastighed (km/t): 280

Share this product

Leave a comment

You are commenting as guest.

Jaguar Club of Denmark · Rørskærsvej 24, 2820 Gentofte, CVR 57808268
Bank: Reg.nr.: 8125 Kontonr. 0005924383Titlebill

 

logo dankort logo mastercard Handelsbetingelser for JCD Shop.