Jaguar XJ 6 4.0 (X300)
Den eksisterende XJ6 serien, bedre kendt som XJ40, var den første Jaguar, der fik et kraftigt facelift efter at Ford tog over i 1989/90. Kanterne blev rundet af og ligheden med den oprindelige (og smukkere) XJ6 blev genskabt. Den faceliftede \""retro\""-version er kendt under koden X300 og den blev lanceret i 1995.
De 6 (og 12) cylindrede udgaver af X300 blev i 1997 erstattet af de nuværende 8 cylindrede modeller. X300 fik ud over designet et hårdt tiltrængt nyt ledningsnet samt opfriskede motorer. (Motortypen skiftede ved denne lejlighed navn fra AJ6 til AJ16). Interiøret forblev stort set uændret i forhold til XJ40.
Et andet af XJ40’s store problemer - dårlig benplads ved bagsædet - blev løst med introduktionen af en Long Wheel Base (LWB) version af bilen, der gav 5\"" mere benplads.
Specifications
- Model: Jaguar XJ 6
- Serie/Type: 4.0 (X300)
- Produceret fra: 1995
- Højde mm: 1314 (LWB: 1333)
- Længde mm: 5024 (LWB: 5149)
- Bredde mm: 1799
- Vægt kg: 1800
- Motortype: 6 cyl. DOHC motor (AJ16)
- Motorstørrelse: 3980 ccm
- Drejningsmoment Nm: 392 v. 4000 omdr./min.
- Ydelse: 245 v. 4800 omdr./min.
- Acceleration 0-100 km/t: 7,4 (8,2 med A/T)
- Tophastighed (km/t): 230 (232 med A/T)