images/forsiden/topslider/Slider12.jpg

Jaguar E-type Serie 2 Open Two Seater 4.2 litre

Jaguar E-type Serie 2 Open Two Seater 4.2 litre
3.0/5 rating (3 votes)

 E-typen fik et kraftigt facelift i 1968 kaldet serie 2. Mest synligt er de udvendige ændringer: Forlygter uden glasoverdækning, større blinklys foran monteret under kofanger, større asymmetrisk køleråbning med kraftigere midtersprosse, større baglygter (fælles med Lotus Elan) monteret under bagkofanger, bagkofanger dækker hele bagenden.

I kabinen fik sæderne nakkestøtter, stilk-kontakterne på instrumentbordet blev erstattet af mere moderne vippekontakter og bilen skulle nu startes med tændingsnøglen i stedet for det hidtidige system med den sorte trykknap. Samtidig forsvandt armlænene på dørsiderne.

Under motorhjælmen undergik E-typen også radikale ændringer specielt for biler beregnet til det amerikanske marked. Disse biler blev af hensyn til strengere krav til udstødningsgasserne leveret med 2 Stromberg karburatorer i stedet for de hidtidige 3 SU karburatorer, der fortsat blev monteret på europæiske E-typer. I den forbindelse blev bagtøjet også leveret med en lavere gearing.

Med serie 2 forsvand også de klassiske blanke ventildæksler, der blev erstattet af mere moderne dæksler, der nu blev udfærdiget i et mere firkantet design med matsort finish og blanke langsgående riller. De amerikanske E-typer blev som følge af den mere sparsomme karburering betydeligt langsommere end de europæiske SU versioner. SU karburatorer er derfor i dag en efterspurgt vare til biler importeret fra USA. Nogle ganske få serie 2 E-typer blev for øvrigt leveret på pladehjul.

Specifications

  • Model: Jaguar E-type
  • Serie/Type: Serie 2 Open Two Seater 4.2 litre
  • Produceret fra: 1968
  • Antal produceret af model seiren/typen: 8628
  • Højde mm: 1180
  • Længde mm: 4450
  • Bredde mm: 1660
  • Vægt kg: 1180
  • Motortype: 6 cyl. rækkemotor DOHC
  • Motorstørrelse: 4.235 ccm
  • Drejningsmoment Nm: Ikke opgivet! (USA model)
  • Ydelse: 177 v. 5500 omdr./min. (USA model)
  • Acceleration 0-100 km/t: Ikke opgivet! (USA model)
  • Tophastighed (km/t): 216 (USA model)

Share this product

Leave a comment

You are commenting as guest.

Jaguar Club of Denmark · Rørskærsvej 24, 2820 Gentofte, CVR 57808268
Bank: Reg.nr.: 8125 Kontonr. 0005924383Titlebill

 

logo dankort logo mastercard Handelsbetingelser for JCD Shop.