images/forsiden/topslider/Slider12.jpg

Daimler 250

Daimler 250
5.0/5 rating (3 votes)

 I maj 1960 offentliggjorde Jaguar at de havde overtaget det noget skrantende foretagende Daimler. Daimler var et af verdens ældste bilmærker og dateres tilbage til 1896 i Coventry. Jaguar havde indgået den største kontakt nogensinde med deres amerikanske importører.

Man manglede plads og købte derfor Daimlerfabrikken. Daimler havde leveret biler til kongehuset og var således kendt for fine automobiler.

I 1959 introducerede Daimler en noget usædvanlig sportsvogn, SP 250 i glasfiber, udseendet kan man synes om eller lade være, men den var udstyret med en meget fin V8 motor på 2.548 cc. Motoren var udviklet at Ted Turner, som godt nok var mere kendt for motorcykelmotorer (BSA ejede Daimler).

V8 \'eren var en lille let sag med en silkeblød motorgang. Jaguar fandt så på at lægge motoren i et MK II karosseri og lave en luksus udgave af MK II - 2,4 liters modellen - modelbetegnelsen blev Daimler V8 250. V8 250\'eren havde bedre præstationer end Jaguars egen 2,4 liter og motorgangen var væsentlig mere kultiveret.

Kabinen blev udstyret med lædersæder af bænktypen med individuelle armlæn, ryglæn som kunne indstilles og endda lægges helt ned. Der var ligeledes armlæg på bagsædet, ligesom vognen blev leveret med automatgear som standard (få manuelle blev dog produceret på ordre).

Daimler V8 250 adskiller sig udvendigt ved at havde en karakteristiske kølergrill med riller, the Leaping Jag er udskiftet med The Flying D, ligeså i centret af rattet og på bagkofangeren var skiltet med \""Disc Breaks\"" skiftet ud med et D. Ingen af vognene blev eksporteret til USA, idet Daimler mærket var ukendt \""over there\"" (og er det i øvrigt stadig). I Jaguar Club of Denmark er der ikke mange af denne model, men lyden af V8\'eren er umiskendelig.

Specifications

  • Model: Daimler 250
  • Produceret fra: 1967
  • Antal produceret af model seiren/typen: 4.883
  • Højde mm: 1460
  • Længde mm: 4750
  • Bredde mm: 1690
  • Vægt kg: 1473
  • Motortype: 8 cyl. V-motor DOHC
  • Motorstørrelse: 2.548 ccm
  • Drejningsmoment Nm: 152 Nm v. 3.600 omdr. /min.
  • Ydelse: 140 v. 5.800 omdr./min.
  • Acceleration 0-100 km/t: 11,5 sek
  • Tophastighed (km/t): 176

Share this product

Leave a comment

You are commenting as guest.

Jaguar Club of Denmark · Rørskærsvej 24, 2820 Gentofte, CVR 57808268
Bank: Reg.nr.: 8125 Kontonr. 0005924383Titlebill

 

logo dankort logo mastercard Handelsbetingelser for JCD Shop.