E-types (1961-1974)

 Et af de første synlige beviser på det vigtige amerikanske markeds store indflydelse på E-typens livsforløb blev den i 1966 lancerede 2+2 udgave. Ved at forlænge akselafstanden med 33 cm og forøge taghøjden med 5 cm blev der plads til et mindre bagsæde i E-typen. Dermed kunne den sunde amerikanske kernefamilie med 2 børn stadigvæk anvende E-typen til daglig transport!

E-typen blev lanceret i 1961. Bilen var designet af Malcolm Sayer, der var specialist i aerodynamik. Det var også ham, der havde designet C og D-type racerne. Ikke overraskende var E-typen derfor kraftigt inspireret af D-typen, (og gadeversionen XKSS). E-typen var dog en lidt større bil, og så var den primært designet til gadebrug. Der blev dog lavet en håndfuld letvægts E-typer til racer-brug. De fik dog aldrig den samme succes på banerne som C og D-typerne.

 Det første facelift på E-typen kom i 1964, primært som en mekanisk opdatering af bilen. Eneste ændring udvendigt var således tilføjelsen af E-type og 4.2 på bagklappen. Mekanisk blev E-typen opdateret med en større motor på 4235 ccm. Den største effekt af den nye motor var et større moment. Tophastighed og accelerationstider var således uændret.

E-typen er i sin oprindelige form kendt som serie 1. Disse modeller kendes udvendigt på glasskærmene, der indkapsler forlygterne, den lille ovale køleråbning og små baglygter placeret over en todelt bagkofanger. I kabinen kan 3,8 modellerne kendes på instrumentbord og centerkonsol beklædt med en profileret aluminiumsplade og skålformede sæder.

 Det første facelift på E-typen kom i 1964, primært som en mekanisk opdatering af bilen. Eneste ændring udvendigt var således tilføjelsen af E-type og 4.2 på bagklappen. Mekanisk blev E-typen opdateret med en større motor på 4235 ccm. Den største effekt af den nye motor var et større moment. Tophastighed og accelerationstider var således uændret. Af større betydning for kørekomforten fik E-typen en ny fuldsynkroniseret gearkasse samt markant bedre bremser.

 E-typen fik et kraftigt facelift i 1968 kaldet serie 2. Mest synligt er de udvendige ændringer: Forlygter uden glasoverdækning, større blinklys foran monteret under kofanger, større asymmetrisk køleråbning med kraftigere midtersprosse, større baglygter (fælles med Lotus Elan) monteret under bagkofanger, bagkofanger dækker hele bagenden.

E-typen fik et kraftigt facelift i 1968 kaldet serie 2. Mest synligt er de udvendige ændringer: Forlygter uden glasoverdækning, større blinklys foran monteret under kofanger, større asymmetrisk køleråbning med kraftigere midtersprosse, større baglygter (fælles med Lotus Elan) monteret under bagkofanger, bagkofanger dækker hele bagenden.

E-typen fik et kraftigt facelift i 1968 kaldet serie 2. Mest synligt er de udvendige ændringer: Forlygter uden glasoverdækning, større blinklys foran monteret under kofanger, større asymmetrisk køleråbning med kraftigere midtersprosse, større baglygter (fælles med Lotus Elan) monteret under bagkofanger, bagkofanger dækker hele bagenden.

E-type V12 blev den største, tungeste og mest kraftfulde E-type af dem alle. Jaguar valgte i 1971 at lancere den helt nyudviklede V12 motor i E-typen. For at gøre plads til den store motorblok og automatgearkassen i bilen valgte man at bygge både 2+2 modellen og roadsteren på den lange platform. Dermed kunne roadsteren nu også fås med automatgear, hvilket i hvert fald amerikanerne satte pris på. Samtidig udgik Fixed Head Coupéen af produktion.

E-type V12 blev den største, tungeste og mest kraftfulde E-type af dem alle. Jaguar valgte i 1971 at lancere den helt nyudviklede V12 motor i E-typen. For at gøre plads til den store motorblok og automatgearkassen i bilen valgte man at bygge både 2+2 modellen og roadsteren på den lange platform. Dermed kunne roadsteren nu også fås med automatgear, hvilket i hvert fald amerikanerne satte pris på. Samtidig udgik Fixed Head Coupéen af produktion.