Klubrepræsentation ved store arrangementer (CHGP 2016)

Egeskov Classic Days 1. september 2018

Egeskov Classic Days gennemførtes i år for tredie gang. Arrangementet er super professionelt og i år strammet op til glæde for alle parter. Bilerne er flyttet ind i den smukke slotspark, hvor havekunst og skulpturelle køretøjer går op i en højere enhed. Blandt 200 klassiske køretøjer mødte 16 Jaguarer op og udgjorde i år et spændende, historisk “produktkatalog”. Alle var forskellige. Et ultimativt modeludsnit fra XK 120 drophead coupé 1953 til XJ sedan 2011. Alderskriterierne var i anledning af XJ jubilæet bøjet en anelse!
 
        StandBlandede bolcher
 
Vejret var skønt, stemningen i top og publikum var engageret og beundrende. Det nye tilbud med fri Drivers Lounge fungerede og vores stand havde en eksklusiv placering. Den ser vi gerne gentaget. 
 
 Vinderbil      Frokost

Concour d’elegance blev vundet af en perfekt MG Magnette fra 1956, men grevens favoritpræmie gik til Svend Studstrup med sin smukke sorte XK 120. Den har sjæl og vi forstår greven. 

Snyd ikke jer selv for deltagelse og støt op om arrangementet næste år.
 
Ole Østergaard
 
 

 Jaguar Club of Denmark · Ryvej 102 · 8464 Galten · CVR 57808268 · Bank: Reg.nr.: 9570 kontonr.: 1464523 · IBAN DK9030000001464523 · SWIFT: DABADKKKTitlebill