images/forsiden/topslider/Slider12.jpg

En forrygende eftermiddag hos JBR i Frederikssund

JBR

Medlemmer af Bentley, Rolls Royce og Jaguar Club of Denmark strømmer til Mette og Kenneths flotte værksted i Frederikssund. JBR, som står for Jaguar, Bentley og Rolls Royce, er et værksted som er videreførelsen af værkstedet hos Johan Bendixen i St. Rørbæk.
Den daglige ledelse på værkstedet styres af Kenneth Nielsen, som var værkstedschef i mere end 30 år hos Bendixen. Økonomi, og alt det andet, styres med fast hånd af Mette som også privat danner par med Kenneth.
Kenneth er uddannet pladesmed. Der er derfor ikke noget rust eller bule som Kenneth ikke kan ordne. Gennem de mange år er der opbygget en stor viden med alt om de klassiske
biler og med et stort lager af reservedele i ryggen kan næsten alt klares.
Kenneth bød alle velkommen, fortalte kort om værkstedet, og herfra var der fri bane til at inspicerer lokalerne og en overvældende omgang Kanapeer.

Veteran

Mens Kenneth byder velkommen kan vi smugkigge på køleren af denne smukke bil – Kenneth har repareret den øverste del af den forkromede køler. Det er næsten helt usynligt.
Værkstedet fremstår meget rummeligt, lyst og lækkert. Og med alt i værktøj og lifte. Alle nød den gode stemning og de mange Kanapeerne i værkstedet.
Og selvfølgelig havde Mette og Kenneth forberedt en lille hyggelig gave til alle. En lille nuttet æggebakke med lækker chokolade.
Et stort tillykke med de nye lokaler og tak for en herlig eftermiddag hos JBR alias Mette og Kenneth.

Tekst og foto: Inge og Søren

Herlige Hornbæk Havn 2026

 

Hornbæk

Ikke mindre end 17 lækre Jaguarer fik sneget sig ind på, den til dagens anledning afspærrede Hornbæk Havn. Læg for resten mærke til
hvor bette en XJS er blevet. Måske er den blevet vasket i lidt for varmt vand.
I længere tid lovede vejrudsigten sol d.2 april.
Men pludselig blev sol til overskyet og senere til trusler om regn.
Den slags udsigter kan skræmme selv de sejeste medlemmer væk.
Men Jaguarklubbens medlemmer er som Jaguarerne: Robuste og med hang til hyggeligt
selskab. 17 smukke Jaguarer og et væld af glade mennesker pyntede gevaldigt på
havnen.

Hornbæk Svenskere

Vores svenske venner ankom i lækre Jaguarer og højt humør. Vi sætter stor pris på at vil køre den lange vej for at åbne foråret med os.
Trods de ikke alt for prangende temperaturer kom den ene af bilerne fra Sverige med
kalechen nede. Der var flere konspiratoriske rygter om at kalechen kun liiige var rullet ned.
”Ingen åning” som de siger…

Den kølige hvidvin forblev dejlig kølig, mens der utålmodigt blev ventet på den lune mad.
Havnefogeden havde været tidligt ude med afspærring af havnen. Denne aften måtte kun
Jaguarer betræde asfalten. Samtidig havde vi lokket Fiskehuset til at slå 10% af både mad
og drikke. Det er jo heldigt da flere af gæsterne jo er pensionister…

Mens nogen måtte slå kuskeslag for at holde varmen udenfor var der nogen som sad og gassede i varmen indenfor.
Om det alene var til ære for Jaguarklubbens medlemmer er i skrivende stund uvist, men
Fiskehuset havde hyret mand med sin guitar til underholdning. Han spillede og sang helt
utroligt inden for i varmen. Så ku’ de som havde puttet sig der inde lære det..

Hornbæk jag 

Jaguaren har taget stand for Fiskehusets lækkerier. Forståeligt nok. Maden var lækker.
Vi siger tak til musikeren, hans guitar, vejrguderne for at tøve med regnvejret,
havnefogeden og Fiskehuset for en kølig men absolut fornøjelig aften.
Mon ikke vi ses igen skærtorsdag d.25 marts til næste år. Med mindre den kommende
regering sløjfer påsken..
Tekst og foto: Inge og Søren

Arbejdermuseet

 

 

Arb rødt
Man kan næste høre hvordan det røde flag smælder og kalder til kamp.
Billedet er fra Arbejdermuseets hjemmeside.

D. 26/2 mødtes 15 jaguar medlemmer i gården ved Rømersgade 22, Kbh.
Bygningen er fra 1878 hvor den fungerede som forenings og forsamlingshus for arbejdere der på dette
tidspunkt ikke havde stemmeret. Verdens næstældste mødested med denne funktion. I 1983 blev museet indviet.
Medlemmerne tankede op i kaffebaren hvor nostalgien emmer - man kan få kaffe med Richs, kiksekage
som nogen kan huske mødre lavede i 50erne. Og stjerne øl fra arbejdernes eget bryggeri.
Museet er delt op i temaer; Fagbevægelsens etablering, Industri arbejde, arbejdskampe (slaget på
fælleden) 50ernes udvikling med industriprodukter til hjem og arbejde hvor forretninger detaljeret viser
deres nye produkter.

Arb museet1

Uden galocher og paraply kan man slentre gennem tidstypiske gader. Billedet er fra Arbejdermuseets hjemmeside.

Et lokale viser en kopi af Staunings kontor.
Herunder ses Stauning rigtige kontor. Her er der sikkert tænkt dybe tanker.

Staunings kontor

Det er nemt for udenforstående at forveksle dybe tanker med en lille slummer. Selv tænker jeg bedst i en blød stod under et slumretæppe…
Billedet er fra Arbejdermuseets hjemmeside


Festsalen er et kapitel for sig – her blev der afholdt møder, kongresser, fester etc. Salen er fyldt med  udsmykninger og maleriske detaljer fra forskellige fag og håndværker.
Festsalen kan lejes til forskellige formål. Det var den desværre også da vi var der. Pga. museets indretning med mange lange gange var det ikke muligt at holde sammen så medlemmerne
fordelte sig på etagerne.

Efter museet besøgte vi Cafe Munk, en god indisk restaurant 5 minutter fra museet – god mad og karma –
ingen klager … Kan anbefales – op til flere Michelin stjerner.
Da ingen af de fremmødte medlemmer talte fejlfri indisk foregik kontakten til personalet på engelsk.
Mætte af mad og indtryk.

Tekst Flemming Bo N.

Klubbens regnskab 2025

calculator 385506 640

Som medlem kan du nu logge på hjemmesiden, og herefter finder du regnskabet under "Klubben" > regnskab 2025

Jaguar Club of Denmark · Rørskærsvej 24, 2820 Gentofte, CVR 57808268
Bank: Reg.nr.: 8125 Kontonr. 0005924383Titlebill

 

logo dankort logo mastercard Handelsbetingelser for JCD Shop.