Aktivitetskalender
Der sker altid noget spændende hos Blokmann. Her er en V12 som skal op og spinde.
Motoren har stået i en lade i nogle år. Hønsene har ligget godt og trygt på den tunge motor. Den skal vi kigge på. Og meget meget andet.
Selv om vi er på vej mod lysere tider ligger mørket stadig tungt over os i februar måned.
Men indenfor i Blokmanns værksted er der lyst og lunt.
Her pusles der om smukke Jaguarer side om side med almindelige biler. Transportmidler.
En Jaguar skal naturligvis passes og plejes. Når noget er slidt op skal det skiftes, en bule skal rettes ud, rust skal laves. Alle kender til diverse plejeprodukter, som faldbydes her og der, med lovning om at alt bliver godt hvis du bruger dette produkt. Der kan være langt mellem noget der virkelig virker. Blokmann har en mindre, men kritisk udsøgt udvalg af produkter der virker.
Erik Blokmann har haft Dansk Autohjælp i mange år. Derfor er afhentning af din klassiske bil ikke noget problem. Selv i sne og slud.
Nogle medlemmer husker måske Jesper Larsens Jaguar Værksted, godt gemt i det indre af København.
Jesper har sin daglige gang på værkstedet og er et omvandrende leksikon ud i Jaguarer.
Der er mange års erfaring tilstede i garagen.
Der vil være en let anretning.
Max 25 deltagere – eller hvor mange restriktionerne ellers tillader os. Først til mølle.
Hvor: Generatorvej 23, 2730 Herlev
Hvornår: Onsdag d.28 april kl. 19:30
Tilmelding: På hjemmesiden eller til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.