Jaguar F-Type - Produktion 2012 til ?

Kim Andersen

Emner 0
Svar 0
Point 0
Om Kim Andersen: Ingen information blev hentet.

Omdømme

Ingen resultat fundet.

Favoritter

Ingen resultat fundet.

Aktivitet

Ingen resultat fundet.

Powered by CjForum

Seneste nyheder - se flere under nyheder

Sommerbørn i Odense Sogn

Skovsøen1
Endnu en gang fik vi samlet så mange biler, at vi kunne transportere både børn og deres forældre fra Skovsøen til Munkebjerg Kirke. 23 biler mødte op, men en enkelt trillede hjem igen, da den desværre var i overskud.
En overgang så det ud til, at der ville mangle biler, men så skete der pludselig noget. Vores medlem Thomas Bjerre havde fået fat i nogle fra MX5 klubben, samt en Mercedes og en Lamborghini. Foruden dem med nummerplader, var der også en BMW – racer som stod til beskuelse.
Børnene fik, efter lidt forvirring, valgt den bil de ville køre i, og så gik turen, ad omveje, til Munkebjerg Kirke. Her blev børnene sat af, og så kørte de fleste chauffører tilbage til Skovsøen, hvor Thomas Bjerre var klar med et dejligt glas boblevand og lidt snacks.
Skovsøen2
 
Helt igennem et godt arrangement, som gav lidt bilsnak på tværs af alle mærkerne og årgange. Der skal lyde en stor tak til alle som mødte op, og gav børnene og deres forældre en uforglemmelig oplevelse.
Badges2018
 

Picnic i Dyrehaven med vennerne.

Dyrehaven
Med Jaguarklubbens ”klubhus” i baggrunden ses her et udsnit af vores picnic med gæster. Vi havde vovet at inviterer Volvo- og Austin Hayleyklubben med i det grønne.  
 
Mon ikke Frederik d.3 ville have klappet og hoppet af fryd, så pudderet fra hans paryk ville støve, hvis han havde kunne se den lange linje af smukke biler som foran hans sommer residens.
Jaguar, Volvo, Austin Hayley og et par smuttere – man jo kan ikke reserverer plads – stod side om side i en smuk lang linje. 
Solen er på vej hjem i seng. Har man lidt tilbage af sin barndoms fantasi kan man forestille sig Lucky Luke ride langsomt mod solnedgangen. 
Tak til de fremmødte, Frederik d.2 og for mad.
Det var en dejlig aften.
Søren Post'
Dyrehaven aften

Garagemøde i Tolne hos Anni og Jens Studsholt

Garage

5 åbne biler + 2 motorcykler var det der stod og gemte sig i garagen! Efter at have studeret køretøjerne og "staldene" var besigtiget, var der rundvisning i deres nyopførte hus, som har en praftfuld udsigt over en dal i Tolne skov. Her blev Anni´s fine tag-selv bord nydt! Tak for en hyggelig aften.

Terrasse

 

 

 

 

 

 

 

 

Havnemøde i Vildsund

 
Havnemøde 1
 
 
Mads og Per havde inviteret til havnemøde!

24 cylindre, fordelt på 2 biler var mødt op.
Den medbragte kaffe og småkager blev fordelt på de 3 deltagere!
Alle deltagere havde et hyggeligt møde!

Snekkersten Havn – Kystens perle.

 
 Snekkersten
Sommerstemning på kajen. Forrest er det Martin Bomholdt Daimler, Linda og Johannes XK 140 OTS, Henriks XK8, en XJS, Ingemanns E-type, Jens Røders S-type, Finn Kofoeds E-type, Carsten og Helles XKR og Ole Schmidts hvide E-type som nu har fået danske nummerplader. Senere dukkede Jacob Wrang op med sin urimelige smukke XJ og herefter Mads Sejer i sin MKII og Jan i sin maroon røde E-type. Frisk fisk har altid trukket kattedyr til…  Hvem skulle nu have vidst det? 
 
Mellem Espergærde og Helsingør gemmer der sig en perle af en havn. Lidt behersket i sin udstrækning rent fysisk, men meget større i sin betydning og meget rummelig hvis man måler på livet i havnen.
Vores kære medlemmer, Mia & Jan, vidste det godt. De bor i nærheden og nyder dagligt havnens mange tilbud. Og de inviterede derfor uden rysten på hænderne til Havnemøde med molefræs på Snekkersten Havn den første onsdag i august.
Efter den klassiske hilserunde og dækspark defilerede selskabet lige ud på en terrasse helt ud til vandet. Her var der stillet hjemmebagt kage og friskbrygget kaffe frem. 
Om duften af kaffe og kage fik lokket beboere fra Fru V. Heises stiftelse et ”Damehjem” med fribolig for enligt stillede damer og stiftelse for afskedigede officerer (snedigt placeret tæt på hinanden) var svært at afgøre.
Kaffebordet var velbesøgt.
Blandt andet kiggede Havnefogeden, Peter Clausen, forbi og fortalte om livet på havnen.
Har du lyst til at deltage i noget festeligt så kig forbi d.11 august hvor der er havnefest. Deres fiskefrikadeller er berømte. Du kan se mere på: www.snekkerstenhavn.dk – her ligger der også mindre videoer om livet på havnen.
Vidste du at der har været en færge som sejlede mellem Snekkersten og Helsingborg?
1000 tak for en dejlig aften til Mia & Jan og til enkefru Heise og hvad de enlige Damer og de afskedigede officerer må have af efterkommere-.
Søren Post