Aktivitetskalender

I dag
Vis kommende begivenheder
Gavnø
Søndag, 12 Juni 2022, 09:00 - 17:00

Gavnø1

Hvis man mixer den smukkeste have, de flotteste blomster og de lækreste biler så kommer man tæt på den perfekte udflugt.
Put lidt mad, drikke og din udkårne i bilen og kom med til Gavnø.

 

Sotheby's og Concours de Charme på Gavnø

Gavnøs Classic Autojumble er tilbage på normalen

Gavnø har de sidste par år været udfordret af Coronaen som så meget andet men de har holdt fanen højt. I år er de tilbage i juni som det altid plejer at være. Sommervejr og en flot slotspark i flor fyldt med mennesker og flotte biler. Jaguarerne skal vi have med og igen i år har vi fået vores sædvanlige plads med sol og muligheden for at sidde lidt i skygge under de store bøgetræer.

På Gavnø's hjemmeside kan man se at Gavnø har allieret sig med auktionshuset RM Sotheby's. Og efter sigende auktioner de ikke kun biler i den fine ende – de har også en omfattende restaureringsservice. Måske noget man lige skal check ud når nu de også er der. Mon ikke vi taler samme sprog når det kommer til Jagurer.

Vejret er som regel altid godt og køreturen til Gavnø en fornøjelse igennem landskabet. Når man når frem kommer flereog flere klassikere til og selskabet begynder at forme sig inden man køre over broen og ind i parken. Vel ankommet venter bare den hyggelige sludder med andre Jaguar ejere. Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til!

Gavnø Jaguar


Sotheby's dommere deltager i Concours de Charme på Gavnø i år. Det faglige niveau må siges at være i top og er der en Jaguar der udpeges som vinder så vil man næppe kunne beklikke titlen.

På linket her kan du tilmelde dig direkte: www.gavnoe.dk/event/autojumble/

Tilmelding senest 30 maj. Bemærk at der i år kun kan tilmeldes vogne ældre end 30 år medmindre man tilmeldes særskilt. Det skal ske ved at kontakte Thomas Olsgaard på mobil nr. 30762842.

Efter indkørsel på pladsen kører man efter Jaguarflagene. Herfra er det så bare at slå sig ned i det gode selskab.
Showet åbner officielt kl. 10 og slutter kl.17. Men kom i god tid. Det kan tage sin tid at komme over den gamle stenbro og finde ind på pladsen.

Vi glæder os til at se så mange Jaguarer som muligt så vi igen i år kan få en hyggelig sludder om biler og meget andet.

Sted: Gavnø 2, 4700 Næstved
Tidspunkt: Søndag D. 12. Juni 2022
Tilmelding: På Gavnøs hjemmeside.

Tilmelding Jaguarer efter 1992: Ring til Thomas på 30762842
Pris: Bil og udstiller gratis. Se priser for passagerer på Gavnøs hjemmeside.

Vi ses.

Thomas Olsgaard

Vejledning ved tilmelding

Ved tilmelding til arrangement uden deltagergebyr: Hvis du vil tilmelde flere end dig selv, skal du først klikke på "Opret gæst" lige under "Primær deltager" og vælg antal gæster ud over dig selv. Klik dernæst på "Klik for at deltage"

Ved tilmelding til arrangement med deltagergebyr: Vælg det antal samlede antal deltagere, som du ønsker at tilmelde og klik derefter på "Klik for at deltage"

Jaguar Club of Denmark · Rørskærsvej 24, 2820 Gentofte, CVR 57808268
Bank: Reg.nr.: 8125 Kontonr. 0005924383Titlebill

 

logo dankort logo mastercard Handelsbetingelser for JCD Shop.