Aktivitetskalender

I dag
Vis kommende begivenheder
Besøg hos Zenvo - AFLYST
Onsdag, 25 Marts 2020, 17:30

AFLYST

Zenvo

Ja, vi laver skam biler i Danmark.

Og ikke bare almindelige dagligdags biler - men: Hypercars. Det er den kategori Zenvo falder i. Kulfiber, centermotor, 1000 HK etc. Og det er ikke, som en del tidligere danske forsøg på bilproduktion, en slags garage-kitcar. Det er en bil der kan bide skeer med de helt store, og hvor det meste bygges inhouse.

Undertegnede har tidligere besøgt Zenvo. Og det var en stor oplevelse. Både at se virksomheden og at høre indehaveren Troels fortælle. Og vi havde glæden af at høre den startet, jeg har hørt meget gennem tiden, men ikke noget som den! Husk ørepropper. Desværre er Zenvo af forståelige grunde stoppet med at vise fabrikken og bilen frem til klubber osv., det blev for meget arbejde for dem, og det er jo ikke en bil man lige køber fordi man ser den demonstreret. Men vi er jo specielle, vi er jo Jaguarklubben, en meget seriøs klub med mange medlemmer, mange arrangementer, og en klar demografisk slagside hen imod halvældre gentlemen. Jeg har lovet god opførsel, så det lykkedes at få dem til at gøre en undtagelse, så de vil gerne se os i Præstø onsdag 25/3 kl 17:30 – men kom lidt før.

Selve besøget er jo på en fabrik, så forvent ikke snacks og champagne og show og gaver, det er seriøse bilentusiaster der viser frem, og vi er gæster. Men bagefter er der mulighed for en hyggelig middag på Fjordkroen, Bækkeskov Stræde 23, 4733 Tappernøje, der kører vi hen når Zenvo lukker.

Udsolgt

 

Vejledning ved tilmelding

Ved tilmelding til arrangement uden deltagergebyr: Hvis du vil tilmelde flere end dig selv, skal du først klikke på "Opret gæst" lige under "Primær deltager" og vælg antal gæster ud over dig selv. Klik dernæst på "Klik for at deltage"

Ved tilmelding til arrangement med deltagergebyr: Vælg det antal samlede antal deltagere, som du ønsker at tilmelde og klik derefter på "Klik for at deltage"

Jaguar Club of Denmark · Rørskærsvej 24, 2820 Gentofte, CVR 57808268
Bank: Reg.nr.: 8125 Kontonr. 0005924383Titlebill

 

logo dankort logo mastercard Handelsbetingelser for JCD Shop.