images/forsiden/topslider/Slider12.jpg

Jaguar på Auto-show i Odense

 

Auto 1

Auto-Show Denmark – Over 25.000 besøgende over 2 dage
I forbindelse med at JCD investerer i at få nye/yngre medlemmer, så opstod muligheden for at deltage i Danmarks største bilmesse, som på 4. år blev afviklet i Odense Congres Center i Odense 20-21. august.
JCD’ stand-udstyr passede – med lidt modificering – til det udpegede område, og med 3 smukke biler opstillet på standen var der lagt om til en klub-eksponering lidt ud over det sædvanlige.

Auto2


Et stramt program var på plads for de to dage med både ”Motor-Mille” (En stor Kendis fra Ramasjang), overflyvning af F-16 Jagerfly fra det danske flyvevåben samt imponerende biler, der brænder dæk af. I pauserne mellem disse populære programpunkter gik de i alt lidt over 25.000 besøgende rundt i de fire messe-haller, hvor man kunne se/købe alt fra modelbiler til diverse kemikalier, som ville gøre ethvert arbejde med de smukke biler ”til en leg”.
På JCD’s stand var der til tider yderst stort pres på, da mange unge besøgende ville høre mere om, hvordan man holder en ældre bil kørende mens samme stadig fremstod på smukkeste vis. Mere end en gang overhørtes også en dialog mellem et ægtepar, at en Jaguar er meget mere stilfuld og smuk end en
”Amerikanerbil”, så ingen tvivl om, at den snak ville fortsætte hjemme ved spisebordet senere på dagen.

Auto3

Bestyrelsen vil de kommende måneder evaluere på, om man skal deltage igen i 2023, (19-20 August) og er nogen medlemmer friske på at hjælpe til på standen, så send en besked til undertegnede herom. Det vil give gratis adgang til hele messen, i hele weekenden, herunder også adgang til specifikke udstillerarrangementer udenfor normal åbningstid.

Tekst og foto: Michael Sandberg

Besøg hos Karlsson Teknik i Egå/Århus

 

Karlsson biler

Så blev det tiden at vi skulle besøge Karlsson Teknik, udenfor Århus.
Med over fyrre tilmeldte, må man betegne fremmødet som både tilfredsstillende og
dermed aftenen som en succes, på forhånd.
Alle fik chancen for både at bese staldene, med diverse biler, knallerter og motorcykler
samt værkstederne.
Det, der var aftenens højdepunkt, var hvorledes man gør gammelt nyt igen. Her tænkes
specielt på aluminium, men også støbegods og andet kan de komme i bund med, på den
ene eller den anden måde.
Så udover vandpolering, kan man også noget med syre og andre effektive ting. Alt
spændende at se og høre om, samt nødvendig viden, hvis man går og sysler med et
projekt af ældre dato. Der er altså ingen tvivl om at The Karlssons kan hjælpe, når
gammelt skal gøres nyt.

Karlsson blik


Vi takker for en hyggelig aften, som udover det tekniske også bød på socialt samvær med
noget til hals og gane, i den lune og smukke aften.

Tekst og foto: Steen Normann

Juelsminde 9 August

Juelsminde1

12 smukke Jaguarer fandt vejen til Juelsminde denne lune aften. Og der var deltagere fra Fyn, Midt og Syd, så det er dejligt at medlemmerne ikke bare deltager på arrangementer i sine ”egne” regioner.

Regionsformanden stillet op med kolde øl og sodavand, så medlemmerne fik slukket den værste tørsten. Vi fik snakket og sparkede dæk. Bagefter gik 13 af deltagerne på den lokale fiskerestaurant, og fik en god aftensmad og noget godt i glasset.

Vi kan kun opfordre de medlemmer der ikke deltager, til at prøve at komme med på et arrangement. Du bliver garanteret godt modtaget af ligesindede med samme ”Jaguarsyge”

Tusind tak til alle der kom og var med til at vi alle fik en dejlig aften.

Juelsminde2

Tekst og foto: Ruben

Jaguaria 343

 

Jaguaria 343 forside

Jaguaria nr. 343 er på vej i postkassen. Det kan læses her på hjemmesiden. Log på under "Klubben" > "Jaguaria online" God fornøjelse!

Remark 2022 - Et tilløbsstykke

Remark front

At Nina og Michael bor vidunderligt er vist ikke til diskussion.
I baggrunden kigger svenskerne sikkert misundeligt over på os.


Kigger man alene på antallet af deltagere kunne man tro at et Årsmøde i Jaguarklubben var i fuld gang.
Omkring 70 sultne sjæle fandt vej til familien Remarks adresse.
Enten var rygtet om en første klasses pølsevogn løbet i forvejen eller også var de sultne på en smuk sommeraften, godt selskab, røverhistorier fra landevejene og fantastiske biler.
Eller måske var det begge dele.

Læs hele artiklen og se flere billeder under "Nyheder"

Tekst og billeder: Inge Lindgren og Søren Post

En parkering som er en dronning værdi.

Søndag d. 10/7 2022 havde Jaguar klubben muligheden for at komme ind i dronning Margrethes private gemakker på Fredensborg Slot. Det blev noget af et tilløbsstykke for klubben, og vi var så heldige at måtte fordoble antallet af deltagere hos slotsforvalteren fra 25 deltagere til 50 deltagere.
Da vi ankom til slottets parkeringsplads, var der mildest talt et stort kaos, da der ikke var pladser nok på den officielle parkeringsplads. Og det kan vi jo ikke have for de smukke Jaguarer. Ulrik fik fat i slotsforvalteren, og vupti – så fik vi lov til at parkere langs slots alleen.

Fredensb 5

En yderst attraktiv slotsplads.

Tekst og foto: Linda Stuhr Christensen

Læs hele artiklen under "Nyheder"

Jaguar Club of Denmark · Rørskærsvej 24, 2820 Gentofte, CVR 57808268
Bank: Reg.nr.: 8125 Kontonr. 0005924383Titlebill

 

logo dankort logo mastercard Handelsbetingelser for JCD Shop.