images/forsiden/topslider/Slider12.jpg

Tur til De Små Fisk

De små fisk

Søndag d. 23. august, efter flere uger med forrygende flot sommervejr, var der samling ved De Små Fisk i Sejs.
Desværre havde vejret besluttet sig for at lege april, så dagen igennem var der skiftende sol, tørvejr, blæst og byger.
Folkene fra starten i Vejle valgte at holde sig hjemme, vi fra Århus vovede pelsen, og kørte turen.
Det blev en smuk tur gennem det Østjyske høstlandskab, bl.a. gjorde vi holdt 90 meter over havet, og så derfra Århus og omegn lidt fra oven.
Der holdt allerede et par Jaguarer da vi ankom, og en mere kom til, så vi blev en helt pæn flok til kaffe og hyggeligt samvær.

Foto og tekst: Steen Normann

Årsmødet i Faaborg aflyst

Rallyplade 2020 

Det er med megen ulyst, men tvungent af omstændighederne i forbindelse med covid-19 pandemien, at bestyrelsen har besluttet at aflyse årsmødet på Hotel Faaborg Fjord den 25. – 27. september.

Den seneste tids kraftige udvikling i antallet smittede borgere kombineret med udsigten til strammere restriktioner i forbindelse med samvær mellem mennesker og et deraf følgende amputeret arrangement gør, at vi ikke mener det forsvarligt at gennemføre årsmødet.

Generalforsamlingen søndag den 27. september kl. 10.00 – 12.00 gennemføres fortsat på Hotel Faaborg Fjord. Der vil blive udleveret en "sandwich to go" og en vand til hjemturen. Det henstilles til deltagere at iagttage og følge de påbud, som måtte være gældende og håndhævet af hotellets personale den pågældende dag.

Vi beklager alle situationen, som vi godt ved, der er forståelse for.

Da Hotel Fåborg Fjord har vist stor imødekommenhed i forbindelse med den sene aflysning har vi besluttet at afholde årsmøde/e-typens 60års jubilæum i september 2021 på hotellet. Derom mere senere.

Aktiviteter i regionerne lørdag d. 26. september.

Alle har glædet sig til at lufte bilen på årsmødets køretur, men da det ikke lader sig gøre, vil regionerne forsøge at lave en regionsaktivitet denne dag. Så hold øje med her på hjemmesiden, nyhedsbreve og facebook.

På bestyrelsens vegne

Carsten Rojh

Bestyrelsesformand

Stige Ø og kaffe

En tirsdag aften i august, hvor det danske sommervejr viste sig fra en acceptabel side mødte i alt 8 Katte - med respektive ejere - op ved Stige Ø udenfor Odense for at høre om historien bag denne ø samt omgivelserne.

StigeP

Stige P kanal

Artiklen og flere billeder under "Nyheder"

En "sommeraften" på Søbredden

Parkering Søbredden

På nær en kassevogn af ubestemmelig herkomst, så er vejen igen fyldt med smukke Jaguarer.

Velkomstdrinken var et skvat sprit i hænderne til alle.
Better safe than sorry.
Smittetrykket på Sjælland har været højere og længere end i resten af Danmark. Derfor spritten og derfor er dette første møde, først nu, efter Coronaen brød løs og forandrede vores måde at omgås hinanden på.
Det var herligt at være sammen med ligesindede igen. Små 40 selskabshungrende medlemmer masede sig ind på den smalle villavej og snart gik snakken igen som før.
Et gennemgående tema hos Marianne & Tom er de fængslende beretninger fra f.eks. farefulde færd i Skotland på små veje med stejle skrænter over sammenbrænding af motor i syd Frankrig i en Jaguar MK V fra 1950. Og den sommer, hvor Tom fortalte om vognbaneskift på en tysk motorvej i regnvejr og med en lille undseelig afviservinge som eneste tegn. Her sad alle på det yderste af havestolen. Gik det mon?

Læs resten af artiklen og se flere gode billeder under "Nyheder"

Jaguaria 331

Jaguaria331 forside

Jaguaria 331 er på vej til din postkasse, men kan allerede nu, læses her på hjemmesiden. Log på og gå til: Klubben>Jaguaria online

Træf ved Kalø og kaffe med solnedgang i Ebeltoft

Kalø1

Hver tirsdag i sommerhalvåret afholdes der træf ved Kalø Slotsruin. I et forsøg på at prøve noget nyt, nu alle er indenfor landets grænser, prøvede Region Midt at lave et arrangement i den sidste tirsdag i juli, selvom det så var i ferieperioden.

Forsøget må siges at have været en succes, idet ikke mindre end 21 biler og over 30 personer fra fem regioner, troppede op på parkeringspladsen sidst på eftermiddagen, hvor sommervejret som sædvanligt vise sig at være lidt forskelligartet.

Se mere under "Nyheder"

Jaguar Club of Denmark · Rørskærsvej 24, 2820 Gentofte, CVR 57808268
Bank: Reg.nr.: 8125 Kontonr. 0005924383Titlebill

 

logo dankort logo mastercard Handelsbetingelser for JCD Shop.