Det er godt at Snekkersten Havn er privat grund. En nidkær parkeringsvagt kunne have fået skrivekrampe og fråde om munden her.
Vi kom hurtigt til at spille Tetris med bilerne. Pladsen skulle udnyttes helt ud til havnebassinet og
helt hen til mastekranen hvor der selvfølgelig skulle sættes en mast på et skiw netop i dag.
Snekkersten Havn er en hyggelig men også lille havn. Selv om kajen var ryddet for skibe, ruser og
pensionerede søulke så fylder 23 smukke Jaguarer og deres ejere en hel del. Hertil kommer alle de
nysgerrige gæster som havde svært ved at løsrive sig fra bilerne.
Havnebesøget i Snekkersten er blevet populært. Og det er ikke så underligt. Jan & Mia forkæler os
udover det rimelige med deres dejlige selskab, gæstfrihed og ikke mindst med livets goder. Man er
ikke sulten når man går hjem fra Snekkersten havn. Det er godt at vi kan tåle det al den forkælelse.
Man bliver så sulten af at finde en parkeringsplads på havnen. Det må være den friske havluft. Alle har nu været forbi kabyssen og fyldt
tallerkenerne med lækkerier. Læg for resten mærke til det flotte banner. Det kan du også se hvis du kommer til Hindsgavl Slot.
Snakken gik livligt mellem borde og biler. Man skulle tro vi ikke havde set hinanden længe. Men
måske er det i virkelige dette vi at ses så ofte, at vi snakker så godt sammen.
Vores smukke Jaguarer er jo i virkeligheden blot en undskyldning for at vi kan mødes
Et ellers raskt og rørigt medlem er faret vild mellem de mange biler. At armene er i vejret, skyldes utvivlsomt glæden ved at have fundet
tilbage til flokken igen. Eller også har hun en pistol i ryggen.
Tusind tak til Snekkersten havn for at husly og en kæmpe tak til Jan & Mia for en skøn aften med alt
hvad hjertet kunne begære.
Tekst &billeder: Søren Post
Uden tøven eller synlig bekymring for søens dybe vand stiger Jaguarklubbens medlemmer ned i den mere en 100 år gamle Færge.
Jo – det er en færge. Og den er fra 1919. Den fragtede folk & fæ og andet gods over Esrum Sø i mange år.
Man kan vel først kalde sig for Fuldbefaren Søperson når man har betvunget de lumske bølger på
Esrum Sø. Hvad De 7 Have kan byde på, er intet mod hvad denne sø har af uhyre under vandet.
Geder på størrelse med hunden på kisten med guldmønterne og som kun en fattig soldat kan
betvinge.
Vel er Esrum Sø ikke Danmarks største, men den vandrigeste. Flere steder når vandet helt ned til
bunden af søen!
Alle klarede turen. Alle er nu fuldbefarende.
Læg mærke til at vi endnu ikke er belastet af hverken mad eller vin, men en masse vand både med og uden brus.
Og efter en middag på Skipperhuset kan man vel kalde sig for lidt af en Gourmet.
Retterne var en fryd for øjet. Lidt mere volumen og den havde været lige i skabet. Det var heldigt at
vejret var mere end fantastisk da ventetiden også var fantastisk. Ingen af deltagerne havde
nogensinde prøvet at vente så længe.
Alt dette blev rundet af det flotteste vejr man kunne forestille sig. Vi sejlede rundt på de vilde våger
kun i ført løst sommertøj på og vi kunne sidde 1 meter fra søbredden og nyde mad, hinandens
selskab og lidt mad helt frem til ved 22 tiden hvor den sidste ret kom snigende.
Tak til Torben for at have planlagt dette skønne arrangement, vi savnede dit selskab.
Og tak til den kæmpe klump dødis som dannede Esrum Sø i god tid før vores besøg.
Skippers hund, Winston, var med fra enden til anden.
Tekst og billeder: Søren Post
