images/forsiden/topslider/Slider12.jpg

Herlige Hornbæk Havn 2026

 

Hornbæk

Ikke mindre end 17 lækre Jaguarer fik sneget sig ind på, den til dagens anledning afspærrede Hornbæk Havn. Læg for resten mærke til
hvor bette en XJS er blevet. Måske er den blevet vasket i lidt for varmt vand.
I længere tid lovede vejrudsigten sol d.2 april.
Men pludselig blev sol til overskyet og senere til trusler om regn.
Den slags udsigter kan skræmme selv de sejeste medlemmer væk.
Men Jaguarklubbens medlemmer er som Jaguarerne: Robuste og med hang til hyggeligt
selskab. 17 smukke Jaguarer og et væld af glade mennesker pyntede gevaldigt på
havnen.

Hornbæk Svenskere

Vores svenske venner ankom i lækre Jaguarer og højt humør. Vi sætter stor pris på at vil køre den lange vej for at åbne foråret med os.
Trods de ikke alt for prangende temperaturer kom den ene af bilerne fra Sverige med
kalechen nede. Der var flere konspiratoriske rygter om at kalechen kun liiige var rullet ned.
”Ingen åning” som de siger…

Den kølige hvidvin forblev dejlig kølig, mens der utålmodigt blev ventet på den lune mad.
Havnefogeden havde været tidligt ude med afspærring af havnen. Denne aften måtte kun
Jaguarer betræde asfalten. Samtidig havde vi lokket Fiskehuset til at slå 10% af både mad
og drikke. Det er jo heldigt da flere af gæsterne jo er pensionister…

Mens nogen måtte slå kuskeslag for at holde varmen udenfor var der nogen som sad og gassede i varmen indenfor.
Om det alene var til ære for Jaguarklubbens medlemmer er i skrivende stund uvist, men
Fiskehuset havde hyret mand med sin guitar til underholdning. Han spillede og sang helt
utroligt inden for i varmen. Så ku’ de som havde puttet sig der inde lære det..

Hornbæk jag 

Jaguaren har taget stand for Fiskehusets lækkerier. Forståeligt nok. Maden var lækker.
Vi siger tak til musikeren, hans guitar, vejrguderne for at tøve med regnvejret,
havnefogeden og Fiskehuset for en kølig men absolut fornøjelig aften.
Mon ikke vi ses igen skærtorsdag d.25 marts til næste år. Med mindre den kommende
regering sløjfer påsken..
Tekst og foto: Inge og Søren

Jaguar Club of Denmark · Rørskærsvej 24, 2820 Gentofte, CVR 57808268
Bank: Reg.nr.: 8125 Kontonr. 0005924383Titlebill

 

logo dankort logo mastercard Handelsbetingelser for JCD Shop.