Toldboden 2025 – sæsonen slutter
Et tysk krigsskib og truende skyer i horisonten. Verdenen er af lave. Det er godt at vi kan hygge med vores skønne Jaguarer.
En venlig mand spurgte om det ikke var passende at bruge den sidste tirsdag i september på at nyde
den frie parkering på Toldboden. Glimrende ide!
5 – 6 Jaguarer tilmeldte sig. Men mere end det dobbelte mødte op. I starten skinnede solen. Men
lidt regn skulle vi også have. Heldigvis er taget over restauranten tæt og vi hyggede med mad fra de
mange forskellige køkkener.
Tag nu ikke ”sæsonen slutter” alt for bogstaveligt. Det er kun udendørs sæsonen for Jaguarklubben
som er ved at slutte.
Der er masser af arrangementer til dig hele vinteren. Hold øje med hjemmesiden og Facebook.
Tak til Toldvæsnet, for i 1630, at flytte til området og kalde det for Toldboden. Også en tak til det
tyske krigsskib for at passe på os.
Tekst og foto: Søren
