images/forsiden/topslider/Slider12.jpg

Fantastisk tur på Esrum Sø og udsøgt dinner på restaurant Skipperhuset

Båd
Uden tøven eller synlig bekymring for søens dybe vand stiger Jaguarklubbens medlemmer ned i den mere en 100 år gamle Færge.
Jo – det er en færge. Og den er fra 1919. Den fragtede folk & fæ og andet gods over Esrum Sø i mange år.


Man kan vel først kalde sig for Fuldbefaren Søperson når man har betvunget de lumske bølger på
Esrum Sø. Hvad De 7 Have kan byde på, er intet mod hvad denne sø har af uhyre under vandet.
Geder på størrelse med hunden på kisten med guldmønterne og som kun en fattig soldat kan
betvinge.
Vel er Esrum Sø ikke Danmarks største, men den vandrigeste. Flere steder når vandet helt ned til
bunden af søen!
Alle klarede turen. Alle er nu fuldbefarende.

Bord
Læg mærke til at vi endnu ikke er belastet af hverken mad eller vin, men en masse vand både med og uden brus.

Og efter en middag på Skipperhuset kan man vel kalde sig for lidt af en Gourmet.
Retterne var en fryd for øjet. Lidt mere volumen og den havde været lige i skabet. Det var heldigt at
vejret var mere end fantastisk da ventetiden også var fantastisk. Ingen af deltagerne havde
nogensinde prøvet at vente så længe.
Alt dette blev rundet af det flotteste vejr man kunne forestille sig. Vi sejlede rundt på de vilde våger
kun i ført løst sommertøj på og vi kunne sidde 1 meter fra søbredden og nyde mad, hinandens
selskab og lidt mad helt frem til ved 22 tiden hvor den sidste ret kom snigende.
Tak til Torben for at have planlagt dette skønne arrangement, vi savnede dit selskab.
Og tak til den kæmpe klump dødis som dannede Esrum Sø i god tid før vores besøg.

Skibshund
Skippers hund, Winston, var med fra enden til anden.


Tekst og billeder: Søren Post

Jaguar Club of Denmark · Rørskærsvej 24, 2820 Gentofte, CVR 57808268
Bank: Reg.nr.: 8125 Kontonr. 0005924383Titlebill

 

logo dankort logo mastercard Handelsbetingelser for JCD Shop.