Sørup Is og Kaffehus - nu med sejltur

Hvis der ikke allerede er smukt så bliver der smukt når en række af Jaguarer holder som perler på en snor.
Vi skulle have parkeret på græsset ved siden af ishuset. Men den gik ikke. Var vi kørt derind var vi
ikke kommet ud igen ved egen hjælp. Der stod klart vand på græsset. Der var svuppende blødt.
Pyt – vi skulle jo også ud at sejle. Derfor passede det fint at vi fyldte parkeringspladsen ved
Skipperhuset op. Vi har aldrig før prøvet at sejle på Esrum Sø. Men et medlem af regionsrådet
påstod hårdnakket at det både var hyggeligt og spændende at opleve Esrum Sø fra søsiden.
Allerede inden vi gik ombord i den mere end 100 år gamle færge så det ”spændende” ud – der hang
nogle overordentlige tunge skyer over søen.
Skipperen tog skyerne med ophøjet ro og da han satte en kurv med diverse forfriskninger ned i
færgen, så fulgte vi alle med uden yderligere bekymringer eller spørgsmål om sikkerhed.

Løfter man blikket fra den smukke færge og de flinke mennesker ser man nogle af de truende skyer. Det blev dog ved truslerne.
Ordet ”færge” skal ikke forstås som i Oslofærgen eller Peder Paars.
Færgerne Rolf og viking er kun lidt over 100 år gamle hvorimod bådfarten er over 200 år gammel.
Det var slet og ret transport, navnlig mellem Skipperhuset og Nødebo. Vejene var elendige, og man
har kunnet spare tid ved at sejle over søen. Senere kom det rekreative mere og mere ind i billedet,
stadig med Nødebo som det foretrukne mål, og det fortsatte helt frem til 1979, hvor Nødebo Kro
blev omdannet til forsamlingshus. Ak ja..
Vi siger tak til dødis klumpen som lagde sig til rette her og dannede Esrum Sø, til den søstærke
kaptajn og til dem som ikke for længst har hugget Rolf og Viking op.
Sludder og vrøvl:
Tekst og foto: Søren Post
