Jylland syd og midt mødtes i Juelsminde
Torsdag 24 august, gentog regionerne det årlige træf i Juelsminde lystbådehavn. 13 smukke Jaguarer og 27 glade mennesker var mødt op denne aften. Klubben spenderede lidt bobler og salt. Bilerne viste et stort spænd, fra en original SS100 til en nyere F-type. Vejret viste sig ikke fra den bedste side, men det begyndte heldigvis ikke at regne før senere på aftenen. Der havde de der havde tilmeldt sig til fællesspisning på restaurant Noir, bænket sig rundt bordet for at nyde de delikatesser der blev serveret. Med deltagere fra 3 regioner, er vi godt fornøjede. Vi gentager arrangementet til august i 2024
En stor tak til alle deltagere, for at gøre aftenen til en rigtig hyggelig en af slagsen.
Tekst: Ruben
Foto: Ruben, dronebillede: Claus Pagh.