images/forsiden/topslider/Slider12.jpg

Region Fyn på Tidens Samling

Tidens samling

Vi må vente endnu en måned inden vi ser alle Jaguarerne på gaderne og til vores arrangementer. Derfor var der heller ikke nogen Jaguar at se da Region Fyn besøgte Tidens Samling, som ligger i Farvergården til Brandts Klædefabrik. Fabrikken blev ombygget fra 1982 og åbnede som kulturcenter og butiksområde i 1986.  Ændringen fra fabriksbygningerne til det det er i dag, er tegnet af arkitekt Kristian Isager.

20 medlemmer var mødt op, for at se nærmere på udviklingen i de danske hjem fra år 1900 og frem til i dag. Hanne Andersen, som er frivillig i Tidens Samling, tog imod og fortalte lidt om stedet, og hvordan Annette Hage i 60´erne begyndte at samle sin samling af forskellige ting fra år 1900 og frem. Tidens Samling åbnede i 1992, da Anette´s daværende butik Bazar ikke mere kunne rumme bare en lille del af den store samling. Annette Hage døde i 2004, og herefter tog hendes datter Cecilie over, og har siden kørt museet videre.

Efter turen rundt i ”stuerne” og i særudstillingen, fra tiden i 70´erne, gik vi sammen til Cafè Olivia i Vintapperstræde, hvor der blev serveret pariserbøf og stjerneskud. Både i Tidens Samling og på Oliva gik snakken, det var tydeligt at høre, at det var længe siden, vi har været samlet til et medlemsmøde i regionen. Den gode opbakning tegner godt for 2023, så vi glæder os til vi ses til de næste arrangementer. På hjemmesiden kan man se nogle af de arrangementer der venter i løbet af året.

Tekst og foto: Jørgen Findsen

Jaguar Club of Denmark · Rørskærsvej 24, 2820 Gentofte, CVR 57808268
Bank: Reg.nr.: 8125 Kontonr. 0005924383Titlebill

 

logo dankort logo mastercard Handelsbetingelser for JCD Shop.