images/forsiden/topslider/Slider12.jpg

Julehilsen fra formanden

Sørens bil

Sne, 4 hjul og en lækker ”kane”. Mere julet kan det vel næppe blive. Jaguaren er vores ”første fødte” – vores første Jaguar. En vidunderlig
slæde, og meget økonomisk. Den bruger stort set kun benzin om sommeren.

2022 er ved at løbe ud.
Men inden det sker har vi alle nogle hyggelige juledage foran os. Det er tid til at træde koblingen ud,
sætte stress og jag i ”Park” og lade den mentale motor pludre afslappet i tomgang som XJn på billedet.
I stuerne er positionslysene sikkert tændt og klimanlægget sørger for den gode komforttemperatur.
Familien er parkeret rundt om spisebordet – nu skal der tankes op. Batterierne skal lades op.
2022 har været et år med mange udfordringer i vores hverdag. Meget har ændret sig og meget vil
sikkert ændre sig fremover. Bag ændringerne ligger der ofte en ubehagelig usikkerhed og lurer. Hvad
bliver mon det næste.
Trods de mørke skyer i horisonten har vi haft et godt år i Jaguarklubben. Der har generelt været rigtig
stor tilslutning til de mange arrangementer. Selv et årsmøde i Nordjylland trak fulde huse. Og
stemningen er altid god og hyggelig. Og der kommer hele tiden nye spændende medlemmer til vores
dejlige klub.
Lysere tider.
Jaguarklubben står også over for ændringer. Men det er lutter gode positive ændringer som kun vil
skabe endnu mere liv i alle regionerne.
Vi er i gang med at finde medlemmer til regionsrådene. Medlemmer som bobler med ideer og af
virkelyst. På generalforsamlingen i maj 2022 løftede vi sløret for et mål på 1200 medlemmer af
Jaguarklubben ved udgangen af 2023.
Det skal den øgede aktivitet i regionerne være med til at finde.
Med dette vil jeg sige tak til alle som har bidraget og deltaget i klublivet og ønske alle en god jul og et
godt nytår.

Vi ses i 2023.
Søren Post

Jaguar Club of Denmark · Rørskærsvej 24, 2820 Gentofte, CVR 57808268
Bank: Reg.nr.: 8125 Kontonr. 0005924383Titlebill

 

logo dankort logo mastercard Handelsbetingelser for JCD Shop.