images/forsiden/topslider/Slider12.jpg

Julesne og julefrokost i Fortunen

Julefrokost Sjælland

Så blev det endelig tid til den årlige julefrokost i Fortunen tæt på dyrehaven. Vejret var med os. Solen skinnede og skoven var pyntet med et hvidt drys sne. Den gamle restaurant tog sig idyllisk ud når man ankom. Inden døre var der tændt op i pejsen så man kunne få varmen og den gode julestemning bredte sig.

Som altid var der fyldt helt op og selskabet var i godt humør. Snakken gik livligt og igen blev der talt om alt fra biler, kunst og videre til rejser. Alle emner var vigtige at få vendt. Men et par punkter er altid faste på agendaen. Først holdt vores regionsrådsformand en tale om året der var ved at gå på hæld. På trods af sidste års corona begrænsninger så var vi alligevel kommet vidt omkring med arrangementerne og med god tilslutning. Sløret blev tilmed løftet for de kommende arrangementer i det nye år. Ud over de faste punkter så var der flere der noterede sig arrangementet med Ringsted flyveklub 29 April. Fly-in, Jaguar og Volvo P1800 mødes. Det bliver spændende.

Lidt senere tog Søren Post ordet. Tip 13 rigtige. Det er en alvorlig sag. Flere følte sig klædt godt på og havde trods alt sat sig lidt ind i tingene. Men som altid var den komplet uforudsigelig og kunne man bare få halvdelen rigtig så var man heldig. Men morsomt var det og præmierne uovertrufne.

Alt i alt en god og hyggelig eftermiddag i godt selskab og en række spændende arrangementer at se frem til.

Tekst: Thomas Olsgaard

Julefrost2

Jaguar Club of Denmark · Rørskærsvej 24, 2820 Gentofte, CVR 57808268
Bank: Reg.nr.: 8125 Kontonr. 0005924383Titlebill

 

logo dankort logo mastercard Handelsbetingelser for JCD Shop.