images/forsiden/topslider/Slider12.jpg

My Garage

My Garage

En lidt vådkold søndag formiddag dukkede flere medlemmer op i Vejle for at besøge MyGarage, der som bekendt holder åbent hus hver den første søndag i hver måned.
Vodskov Veteranklub havde også meldt sin ankomst på samme tid, men forventningen om dermed at se en række pæne og smukke veteranbiler blev – naturligt nok – gjort til skamme grundet tid på året samt vejret. De havde dog på forhånd annonceret, at der ville dukke ca. 30 biler op, og det var nok ikke helt forkert.
Indenfor i de "hellige Haller" blev de smukke biler af Premium mærkerne behørigt inspiceret, og forskellige modeller blev seriøst overvejet som et muligt køretøj til en "bedre halvdel" – det meste blev dog kun ved drømmen så vidt vides 
Enkelte Jaguarer havde også fundet vej til opbevaringsboksene, og disse var naturligvis genstand for ekstra opmærksomhed fra medlemmernes side.
På vejen rundt i hallerne blev ClassicCarSales også besøgt, hvor der dukkede nogle flere Katte op, som man kunne erhverve sig. Den "Berømte" krone-121 (XJ40) stod også her, men med et flot "Solgt-skilt" i forruden... Den er nu på vej til et nyt flot hjem. Og, ikke mindst, 2 stk SS-1, begge flot restaureret af klubbens Ernest Kristensen.
En smuk XK140 fra 1956 stod ved indgangen, og den relative fornuftige pris blev understreget af, at den er højre styret.
Skulle man – i et svagt øjeblik – overveje andet end en Jaguar, er der stor mulighed for at finde et eventuelt alternativ her.
Efter en dejlig tid rundt i de forskellige haller med biler til salg – samt til opbevaring – afsluttes arrangementet på Burger King med frokost efter eget valg.

Garage1

Tekst af Michael Sandberg og billeder fra Michael og Ruben.

Jaguar Club of Denmark · Rørskærsvej 24, 2820 Gentofte, CVR 57808268
Bank: Reg.nr.: 8125 Kontonr. 0005924383Titlebill

 

logo dankort logo mastercard Handelsbetingelser for JCD Shop.