Jaguar F-Type - Produktion 2012 til ?

Jaguar S-type 3.0 V6

Jaguar S-type 3.0 V6
0.0/5 rating (0 votes)

Det har været almindelig kendt de sidste ca. 35 år, at Jaguar´s produktion og satsning på pæne biler i den dyre ende, gjorde fabrikken højspændt følsom over for krusninger i markedet for dyre biler. Den store afhængighed af det amerikanske marked gjorde ligeledes fabrikken følsom over for selv mindre fald i dollarkursen. Man har naturligvis i de samme ca. 35 år vidst, at der måtte gøres noget for at udvide produkt sortimentet og få skabt noget, der kunne bruges til volumensalg.

Men fabrikken sad i den velkendte situation med nul kapital til udvikling og investeringer til det formål - så man var så at sige låst fast - og kunne først komme ud af stedet, da Ford overtog butikken i 1989. Blandt de mange ting, der blev sat i gang efter Fords overtagelse, var også udviklingen af en ny mellemklasse Jaguar med det klare mål at skabe rædsel hos BMW og Mercedes.

Der skulle kort og godt laves en moderne MK2, der kunne hugge ind på det lukrative marked for 5 serien og E-klasse modellerne for herved at skabe en bæredygtigt økonomi hos Jaguar. Så op gennem 90´erne gik rygterne, og vi blev præsenteret for spionfotos, der næppe skabte rædsel hos BMW og Mercedes - men til gengæld hos det traditionelt korservativt indstillede Jaguar-folk.

Men så kom dyret - og modtagelsen var begejstring og entusiasme - iblandet de sure og skeptiske bemærkninger, der hører sig til i miljøet. En del reaktioner havde naturligvis afsæt i den massive markedsføring af S-typen i bedste retro-stil, hvor den blev præsenteret sammen med den rigtige S-type o.s.v.

Men det er en marketingstrategi stort set alle bilfabrikker benytter - så det var der ikke noget specielt odiøst ved. Men udover en beskeden anvendelse af den rigtige S-types stilelementer, skal vi allere her afsløre, at den nye S-type og den rigtige S-type har lige så meget til fælles som en Volvo PV 544 og en Volvo S 80 - nemlig absolut intet ud over familienavnet.

Så vi afstår fra at foretage sammenligninger af de to S-typer. Det er også med del forundring, at jeg i bilbladene har læst utallige prøvekørsler af parret. Det kan undre, at nogen prøver at foretage en meningsfuld sammenligning af to automobiler, der har en aldersforskel på 35 år.

Den nye 3 ltr. V6 motor har Whitley-drengene udviklet over Ford´s modular Duratec motor som basis element. Men som nævnt er det kun blokken som Ford kan fortjene hæder for. Resten - herunder topstykket - er udviklet af Jaguar selv under kraftig inspiration af AJ-V8, d.v.s. med dobbelt overliggende knastaksler - og de sædvanlige Jaguar narrestreger, der garanterer sjov motor.

Hvorfor brugte man ikke Jaguars egen 3,2 ltr. V8 motor. Fordi boring/slaglængde forholdet var ret problematisk og ved en neddrosling til kun 3 ltr. ville effekten være for ringe. Med basis i Ford blokken har man udviklet en maskine, der yder 80 bhp pr. ltr. slagvolumen, d.v.s. 240 bhp. ved 6.800 rpm, hvilket er samme ydelse som den gamle 4,0 ltr. AJ6. Max drejningsmoment ligger på 300 Nm ved 4.500 rpm - og takket være en variabel ventil åbning ligger 90 % af max drejningsmomentet mellem 2.500 rpm og 6.000 rpm.

Manuel gearkasser har været ude af billedet i mange år på de moderne Jaguars. Men Jaguar har i samarbejde med Getrag udviklet en ny 5-trins manuel gearkasse - model 221 - der skulle være uhyre raffineret og støjsvag. Dette nye vidunder af en gearkasse kan sammen med V6 maskinen bringe S-typen fra 0 - 100 km på 7,5 sek. og en tophastighed på 234 km/t.

Specifications

  • Model: Jaguar S-type
  • Serie/Type: 3.0 V6
  • Produceret fra: 1999
  • Højde mm: 1444
  • Længde mm: 4861
  • Bredde mm: 1819
  • Vægt kg: 1628
  • Motortype: 6 cyl. V-motor DOHC
  • Motorstørrelse: 2967 ccm
  • Drejningsmoment Nm: 300 v. 4500 omdr./min.
  • Ydelse: 240 v. 6800 omdr./min.
  • Acceleration 0-100 km/t: 7,5 sek
  • Tophastighed (km/t): 234

Share this product

Leave a comment

You are commenting as guest.