Klubrepræsentation ved store arrangementer (CHGP 2016)

Tromler og skiver i Agerskov

IMG 4876 kopiIdeelle forhold for et garagemøde. Værksted, lift, lys og varme.

Onsdag d. 15. november var der kaldt til garagemøde i Agerskov hos Bent J. Clausen. 21 medlemmer havde tilmeldt sig arrangementet, og de fik, hvad de kom for nemlig en rigtigt informativ aften om både skiver, tromler, bremsevæske, bremsebakker og ditto klodser.

IMG 4877 kopiPoul Erik Christensen demonstrerer bremseklodser og slidmønstre på disse.Bent Clausens bror Kurt er indehaver af et autoværksted i Agerskov, og han havde sørget for varme i værkstedet, og i privaten hos Bent blev der efterfølgende disket op på vanlig, rigelig maner. Man føler sig altid godt beværtet i Agerskov, hvad enten man er gæst hos Bent og Kirsten Marie Clausen, Kurt Clausens værksted eller på Agerskov Kro. Efter kaffen var der besigtigelse af ”Købmandsbutikken”, og man begyndte at sive stille og roligt.

Alt i alt en rigtigt fin aften i Agerskov. Tak til Bent og Kirsten Marie for fint værtsskab.

 

IMG 4883 kopiEn visit i "Købmandsbutikken" er altid hyggelig, og der er meget at se på lige fra Dronning Ingrids XJ6 til Morris Minor